|
Finder antivirusprogrammet virus på din maskine, skriv navnet på din lille ven ned, så du kan huske navnet, i så fald skal du og søge efter værktøjer til at fjerne den med.
Prøv - stadig fra startdisken - at bruge de renseværktøjer fra dit antivirus- program. Lykkes det ikke, må du prøve med andre programmer. Den sidste nye opdatering af dit eget program vil være smart at starte med, hvis det ikke er det du har. Hjælper det ikke, kan du søge på Internettet efter andre programmer. Du kan søge på virusnavnet i en søgemaskine eller på de store antivirusprogrammers websteder for at se, om der skulle være særlige programmer til reparationer af det bæst, du har fået tildraget dig. Vanskeligheden ved at søge efter programmer nu er, at du skal gøre det fra en anden maskine.
Din egen er syg. Hvis du henter programmer fra nettet og lægger den ind på din startdiskette, kan den blive inficeret, og din virus lever videre. Får du repareret dine filer, kan du starte dit system op igen.
Bliv ikke vildt forbavset, hvis nogle af dine filer er blevet ødelagt i processen. En virus, som for eksempel overskriver dine filer, kan nok slås ned, men det kan være umuligt at retablere filerne igen.
Kan du ikke få repareret filerne, er der kun en vej - formattering af harddisken. Er du en flinke, som tager sikkerhedskopier, kan du nu gnide hænderne. Der er ikke gået arbejde tabt for dig. Er du en slemme, skal du prøve at kopiere dine vigtige datafiler over på disketter. Og så formatere din harddisk.
Når dit system er køreklar igen, installerer du straks et funklende nyt og opdateret virusskjold, så du ikke kommer galt af sted igen med det samme. Og så samler du alle dine disketter sammen i en bunke - de skal tjekkes og renses før du bruger dem igen. Herefter kan du gå i gang med at etablere diverse andre systemer på din maskine.
Hvordan du undgår smitte.
Brug virusskjold, som scanner filer du prøver at åbne og køre dem.
Startdisk med virusscanner, når du skal kontrollere hele systemet.
Kritisk med, hvad du downloader og låner af andre.
Her er en liste med links til de kendteste virusprogrammer
Dr. Solomon´s Antivirus Toolkit McAfee Antivirus Norton Antivirus
|
|